Om os

DA KARTOFFELVAND FJERNEDE LEDPROBLEMERNE

I 1998 blev Per Prom pludselig ramt af alvorlige ledsmerter. Udsigten til at skulle tage medicin tiltalte ham ikke, så han undersøgte, hvad der var af alternative behandlingsformer.

I sin søgen fandt han en bog om Alma Nissen, som havde et helsecenter i nærheden af Stockholm, hvor hun tog imod patienter med ledsmerter. Hun gav patienterne en kartoffelvandskur, og fik mange gode resultater.

Per Prom afprøvede kuren, og for ham gav det ikke kun en mærkbar lindring af smerterne – de forsvandt!

Det fik ham til at tænke, at hjælper det på mig, kan det sikkert også hjælpe andre. Men det var lidt besværligt at koge de mange kartofler, og efterfølgende drikke kartoffelvandet. Per Prom tænkte, at det jo nok ikke var vandet, men de aktive stoffer i vandet, der havde en virkning.

Derfor henvendte han sig til kartoffelproducenten Flensted for at spørge, om man ville være med til at udvikle et kartoffelekstrakt. Sammen med forskningslaboratoriet Dansk Biomasse blev der igangsat et projekt, der resulterede i at man fik udviklet en kartoffelpille.

Tanken var nu, at man ville på humanmarkedet med produktet. Rheumacure A/S, der senere tog navneforandring til Solanum A/S, blev etableret 1. juni 2000. Per Proms søn, Henrik Prom, blev ansat, og hans passion for dyr betød, at han valgte at satse på produktet til dyr.

Solanum har nu et bredt udvalg af tilskudsfoder til dyr, og i en del af produkterne indgår kartoffelekstrakt som en ingrediens. Alle produkter er karakteriseret ved at have et stort indhold af aktive stoffer. Hvor det er muligt, anvendes rene planteprodukter, oftest i meget koncentreret form for at opnå den ønskede effekt.

Som et supplement til det alsidige sortiment af tilskudsfoder, tilbydes også en række plejeprodukter, så Solanum samlet set kan tilbyde et bredt sortiment af produkter til hobby- og kæledyr.

hund-hest